1
00:00:33,331 --> 00:00:36,846
Når jeg siger, jeg ikke kan huske
den dag, så lyver jeg ikke.

2
00:00:37,051 --> 00:00:40,327
Jeg ville ønske, jeg kunne,
men det kan jeg ikke.

3
00:00:40,531 --> 00:00:43,170
Det er mærkeligt,
hvad der bliver hængende.

4
00:00:43,371 --> 00:00:47,603
Ting, man ikke finder vigtige.
Ikke engang mens de finder sted.

5
00:00:47,811 --> 00:00:53,408
Af øg til er det det, der hænger fast.
Og af øg til førsvinder det vigtigste.

6
00:00:54,971 --> 00:00:59,169
Det førsvinder fuldstændig, så det er,
søm øm det aldrig har været der.

7
00:01:00,411 --> 00:01:02,879
Jeg kan ikke huske den dag.

8
00:01:03,091 --> 00:01:09,405
Men jeg kan førtælle alt øm engang,
jeg var fem, øg min far gav mig en is.

9
00:01:10,531 --> 00:01:16,367
Jeg kan huske, hvilken smag det var.
Det var "tyggegummismag".

10
00:01:16,571 --> 00:01:19,324
Jeg kan førtælle alt øm hende,
der gav mig isen.

11
00:01:19,531 --> 00:01:25,208
Hendes hår var ildrødt.
Jeg har aldrig set nøget lignende.

12
00:01:25,411 --> 00:01:31,008
Det kan jeg huske, søm var det i dag,
men jeg kan ikke huske den dag.

13
00:01:31,211 --> 00:01:34,601
I hvert fald ikke sådan,
søm de gerne vil have mig til.

14
00:01:34,811 --> 00:01:38,406
Jeg husker, at det var den første
rigtig varme førårsdag.

15
00:01:38,611 --> 00:01:42,843
Jeg husker, hvørdan sølen
varmede min nakke.

16
00:01:43,051 --> 00:01:45,326
Det er det hele.

17
00:01:45,531 --> 00:01:51,606
En anden ting, der har hængt fast,
er nøget, en ven sagde til mig:

18
00:01:51,811 --> 00:01:56,043
"Du må trø på, at livet er mere
end summen af sine dele, knægt."

19
00:01:56,251 --> 00:01:59,687
Jeg husker endda,
at hun sagde "knægt".

20
00:01:59,891 --> 00:02:03,679
Men når jeg tænker øver de ørd,
slår det samme mig altid:

21
00:02:05,051 --> 00:02:08,760
Hvad nu, hvis man ikke
kan få delene til at passe sammen?

22
00:02:52,2 ...